Fra første færd har vi indrettet WhatsApp til at hjælpe dig med at holde kontakten med venner, dele vigtige oplysninger undernaturkatastrofer, genetablere forbindelsen mellem adskilte familiemedlemmer eller søge efter en bedre tilværelse. Nogle af dine mest personlige øjeblikke deles på WhatsApp, og derfor har vi indbygget end-to-end-kryptering i vores app. Når dine beskeder, billeder, videoer, talebeskeder, dokumenter og opkald end-to-end-krypteres, sikres de mod at havne i de forkerte hænder.
WhatsApps end-to-end-kryptering bruges, når du sender beskeder til en anden person ved hjælp af WhatsApp Messenger. End-to-end-kryptering sikrer, at det kun er dig og den person, du kommunikerer med, som kan læse eller høre beskederne, og ingen derimellem – ikke engang WhatsApp. Det skyldes, at dine beskeder med end-to-end-kryptering sikres med en lås, og at det er kun modtageren og dig, som har den særlige nøgle, der skal bruges for at kunne låse dem op og læse dem. Alt dette sker automatisk. Du behøver ikke at slå nogen indstillinger til eller opsætte særlige hemmelige chats for at sikre dine beskeder.
Alle WhatsApp-beskeder beskyttes af den samme signalkrypteringsprotokol, som sikrer beskederne, inden de forlader din enhed. Når du sender en besked til en WhatsApp Business-konto, leveres din besked på sikker vis til den destination, der er valgt af virksomheden.
WhatsApp anser chats med virksomheder, der bruger WhatsApp Business-appen eller selv administrerer og gemmer beskeder fra kunder, som værende end-to-end-krypterede. Når beskeden modtages, underlægges den virksomhedens egen praksis for beskyttelse af personlige oplysninger. Virksomheden kan udpege et antal medarbejdere, eller endda leverandører, til at behandle og svare på beskeden.
Nogle virksomheder 1 vil kunne vælge WhatsApps moderselskab, Meta, til på sikker vis at gemme beskeder og svare kunderne. Du kan altid kontakte virksomheden for at få mere at vide om dens praksis for beskyttelse af personlige oplysninger.
Betalinger på WhatsApp, som er til rådighed i udvalgte lande, gør det muligt at lave overførsler mellem konti og finansielle institutioner. Kort- og bankkontonumre krypteres og gemmes i et yderst sikkert netværk. Finansielle institutioner kan dog ikke behandle transaktioner uden at modtage oplysninger, som har relation til disse betalinger, så betalingerne end-to-end-krypteres ikke.
WhatsApp vil gerne sikre, at du ved, hvad der sker med dine beskeder. Hvis du ikke vil modtage beskeder fra en person eller virksomhed, kan du altid blokere denne direkte i chatten eller slette denne fra din kontaktliste. Vi vil gerne sikre, at du forstår, hvordan dine beskeder håndteres, og at du har mulighed for at træffe de valg, som føles rigtige for dig.
WhatsApp-opkald giver dig mulighed for at tale privat med venner og familie, selvom de befinder sig i et andet land.
End-to-end-krypterede beskeder gemmes på din enhed og ikke på WhatsApps servere, når de er leveret.
WhatsApp giver dig mulighed for at tjekke, om de opkald, du foretager, og de beskeder, du sender, er end-to-end-krypterede. Du kan bare kigge efter indikatoren direkte i chatten eller i kontaktoplysningerne eller i virksomhedsoplysningerne.
Læs en dybdegående teknisk forklaring af WhatsApps end-to-end-kryptering, som er udviklet i samarbejde med Open Whisper Systems.
Tjek Sikkerhedsvejledning for regelmæssige sikkerhedsopdateringer.
1 i 2021.